Om mig

 

Lidt om mig
Mit navn er Mette og jeg er 48 år. Jeg er gift med Benny og har 2 voksne børn på 17 og 21 år. Jeg bor i Odder, hvor jeg også har min klinik.
Jeg har altid interesseret mig for menneskers trivsel, og min mission i livet er, at hjælpe andre til et liv i ro og balance med kærlighed og nærvær.

Min uddannelse
Jeg er uddannet Integrativ Energi og Power Coach og Psykoterapeut fra Life Academy i Risskov. En 4-årig uddannelse, hvis videnskabelige udgangspunkt er den humanistiske og essentielle psykologi, hvis grundtanke er bygget på, at vi alle former vores egen personlighed og eget liv gennem de valg vi tager. Med andre ord – man tror på menneskets frie vilje, valg, ansvar, angst og frihed.

At uddannelsen er integrativ betyder, at jeg er blevet undervist i forskellige psykologiske retninger og mange forskellige terapiformer. Jeg er blandt andet blevet undervist og trænet indenfor NLP, narrativ terapi, gestaltterapi, regressionterapi, chok- og traumeforløsning, herunder forløsning ved hjælp af øjenbevægelsesøvelse (metode fra EMDR) og TFT (Tankefeltsterapi). På uddannelsens overbygning er jeg desuden blevet undervist i emner som spiseforstyrrelser, overgreb, familieterapi, parterapi, terapi med børn og unge, herunder Sandplay og tegneterapi.